Kennel Whitetown

mere end 13 år med opdræt af hvid schæfer

Alle vore O-hvalpe er
re
serveret.

Vi holder herefter en pause
frem til sommer 2022 hvor
vi planlægger P-kuldet

×

Besked

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View Privacy Policy

View e-Privacy Directive Documents

View GDPR Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

MDR1

Introduktion
MDR1 en sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er begyndt at teste, selvom det ikke er et krav her i Danmark at man tester sine avlsdyrs for disse sygdomme, men opdrætterne har gjort det for at få mere viden om hvad deres avlsdyr gemmer på. Teknologien har gjort det muligt at lave nye gentest på forskellige arvelige og racerelevante sygdomme.
MDR1 er som sagt to sygdomme, som har vist sig at findes i flere af vores avlsdyr, heldigvis ikke i så mange her hjemme i Danmark, men flere i udlandet har vist sig at være bærer eller i værste fald syge.
Derfor mener jeg bestemt, det er værd at kigge nærmere på disse to sygdomme og ikke mindst teste vores avlsdyr, for at undgå at det skal blive et problem her i Danmark.
Disse sygdomme er selvfølgelig også relevante for den helt almindelige hundeejer at vide noget om, da det kan have betydning for den hund som lever en stille og roligt familieliv.

Hvad er MDR1
MDR1 står for Multi Drug Resistance.
Hvis en hund har denne genfejl, mutation på MDR1 genet, betyder det, at den berørte hund kan blive alvorlig syg af visse medicinske præparater. Mutationen gør blodhjernebarriereren ”utæt” så stoffet føres oven denne barrier i større mængder end ved hunde som ikke bærer denne mutation. Stoffet kan derefter ikke pumpes korrekt ud igen og der kan derved ske en ophobning og risikoen for bivirkninger øges.

Nogle af de medicinske præparater som kan have betydning, findes i blandt andet loppemidler og ormemidler, som vi ofte bruger i dagligdagen. Derfor er der god grund til at vide om ens hund har en mutation på MDR1-genet (Multi Drug Resistance), da det kan betyde, at hunden kan blive alvorlig syg.
Denne mutation findes hos flere forskellige hyrdehunderacer, derfor kan det være en god ide at man er opmærksom på dette, når man er ejer af en hyrdehunderace uanset om man ønsker at bruge hunden i avl eller ej. (Findes også i andre racer, såsom collie-racer og mynde-racer).
Når man læser på nettet og i bøger om denne sygdom, er forskerne desværre ikke helt enige om hvornår en hund bliver overfølsom for de enkelte lægemidler.
Nogle af forskerne mener, at en bærer (MDR1 +/-) kan være overfølsom, mens andre siger at det kun er de hunde, som er syge (MDR1 -/-) der kan være overfølsomme.
Denne uenighed blandt forskerne er et udtryk for at man ikke har belyst området fuldt ud endnu, da der stadig er en usikkerhed på nogle områder som fx hvornår en hund bliver berørt af mutationen. Men det er forventeligt at der i de kommende år vil komme mere præcise retningslinjer, jo mere der forskes i det.
Og hvordan skal vi som avlere og hundeejere, så forholde os til dette?
Ja det er jo et svært spørgsmål, eftersom forskerne ikke er enige. Men jeg mener, at hvis man som hundeejer af en hyrdehund tager sine forholdsregler, og så vidt muligt går uden om de præparater, som findes på listen, så gør vi hvad vi kan for at passe på vores hunde.
Og jo flere hunde der bliver testet, jo mere vil det også give et overblik over hvor udbredt denne mutation er.
For at teste om ens hund har denne mutation, kan man tage til egen dyrlæge, som udtager en blodprøve og sender denne ind til et laboratorium.

Testen kan også udføres ved hjælpe af en mundsvaber, dog er en blodprøve at anbefale, da man på den måde sikre at der kommer nok brugbart DNA materiale med til laboratoriet at teste på.

Kilder:
http://www.vetmed.wsu.edu/depts-vcpl/
http://www.laboklin.co.uk/laboklin/showGeneticTest.jsp?testID=8032
http://www.genomia.cz/en/test/mdr1/#result


Arvegangen for MDR1
Man snakker om, at hunden kan være fri, bærer eller at den har sygdommen.

Genotyper:
Hvis hunden er fri, vil det være skrevet således: MDR1 +/+ (Man kan også se det skrevet som MDR1 N/N)
Hvis hunden er bærer, vil det være skrevet således: MDR1 +/- (Man kan også se det skrevet som MDR1 N/A)
Hvis hunden har sygdommen, vil det være skrevet således: MDR1 -/- (Man kan også se det skrevet som MDR1 A/A)
Genotypen kan være skrevet på forskellige måder, dog er de ovenstående måder de mest brugte.

N står for Not affected (ikke påvirket)
A står for Affected (påvirket)

At man har en hund, som er bærer, betyder ikke nødvendigvis at denne bør udelukkes fra avlen, men det betyder blot, at denne kun bør parres med hunde som er fri af sygdommen. Det samme gælder i princippet, hvis man har en hund, som har sygdommen.
Hvalpen får et gen fra sin mor og et gen fra sin far.
Hvis moderens genotype er MDR1 +/+ vil hun kun kunne give et + videre til sin hvalp, hvis faderens genotype er MDR1 +/- vil han kunne give enten et + eller et - videre til hvalpen.
Så en parring mellem disse to hunde vil give 50 % hvalpe med genotypen MDR1 +/+ og 50 % med genotypen MDR1 +/-
Altså kan vi konkluderer, at der aldrig vil kunne komme syge hunde ud af denne kombination. Men derimod vil man kunne få syge hunde, hvis man bruger to bærere sammen. Her vil 25 % blive syge, 25
% blive fri og 50 % blive bærer.

Eksempel 1:
En parring mellem en fri (MDR1 +/+) og en bærer (MDR1 +/-

  + -
+ +/+ +/-
+ +/+ +/-

Som skrevet halvdelen bliver fri (MDR1 +/+) og halvdelen bliver bærer(MDR1 +/-). 

Eksempel 2:
En parring mellem en bærer (MDR1 +/-) og en bærer (MDR1 +/-)

  + -
+ +/+ +/-
- +/- -/-

Her vil 25 % af hvalpene blive syge (MDR1 -/-), 25 % bliver fri (MDR1 +/+) og 50 % bliver bærer (MDR1 +/-)

Eksempel 3:
En parring mellem en rask (MDR1 +/+) og en syg (MDR1 -/-)

  - -
+ +/- +/-
+ +/- +/-

Alle disse hunde vil blive bærer men ingen af dem vil blive syge.

Liste over medicinske præparater, som har indflydelse på hunde med mutation på MDR1-genet

Mange forskellige medicinske præparater og grupper af disse er blevet rapporteret at forårsage problemer hos hyrdehunderace, der bærer MDR1 mutation.

Følgende lægemidler er blevet dokumenteret at forårsage problemer hos hunde med MDR1-mutationen:
 Acepromazine (beroligende og præ-bedøvelsesmiddel)
 Butorphanol (analgetisk og præ-anæstetisk middel)
 Emodepside (findes i profender, som er en ormekur)
 Erythromycin. (Erythromycin kan forårsage neurologiske tegn hos hunde med MDR1 mutation.)
 Ivermectin (antiparasitisk middel)
 Loperamide (Imodium – bruges til hunde med diarre)
 Selamectin, milbemycin, and moxidectin (antiparasitisk middle - svarende til ivermectin)
 Vincristine, Vinblastine, Doxorubicin (kemoterapeutisk lægemiddel)


Der er mange andre lægemidler, som har vist sig at blive påvirker af det protein, der kodes af MDR1-genet hos mennesker, men der foreligger endnu ikke data med hensyn til deres virkning på hunde med MDR1 mutationen.


Kilde: http://www.vetmed.wsu.edu/depts-VCPL/drugs.aspx

SiteLock