Kennel Whitetown

19 år med opdræt af langhåret hvid schæfer

×

Besked

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View Privacy Policy

View e-Privacy Directive Documents

View GDPR Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

Udstillinger

Hvordan gør man til udstilling

Når man har besluttet sig for at tilmelde hunden til en udstilling skal man som det første gå på www.danske-hundeforening.dk

Man forhåndstilmelder hunden her:

Fanen Information-Kalender DDH 20xx og finder den udstilling, man vil tilmelde hunden i og trykke på tilmeld. Mangler knappen tilmeld, er der ikke åbnet for tilmelding endnu
Der kommer et skema frem, som udfyldes. Her er det vigtigt at tilmelde hunden i den rigtige klasse.

  • Baby klasse 3 – 6 mdr. alle racer. Højeste præmiering BCH kan tildeles den bedste i klassen
  • Hvalpe klasse 6 – 9 mdr. alle racer. Højeste præmiering HCH kan tildeles den bedste i klassen
  • Unghunde klasse 9 – 12 mdr. under/over 45 CM. Højeste præmiering UCH kan tildeles den bedste i klassen.


Disse klasser kan ses under Love og regler National- eller Internationaludstilling alt efter hvilken udstilling man vil tilmelde hunden i.
Når du tilmelder din hund til udstilling via DDH’s hjemmeside, er tilmeldingen altid bindende. Afmelding skal ske inden sidste frist for tilmelding. Denne dato er altid oplyst på udstillingskalenderen.

Vi Kennel whitetown vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med at forhåndstilmelde hunden. På de fleste udstillinger kan man godt komme på dagen og tilmelde hunden, men det koster et ekstra gebyr på kr. 50,- pr. udstilling.

Ting der medbringes til en udstilling.

Forsikringspolice/ kopi af betalingen, stamtavle, pas/vaccinationskort, og ved 1. udstilling beder man udstillingskontoret om en resultatbog, hvor udstillingerne bliver indskrevet i.

OBS. Gratis medlemskab for indeværende år og rabat på udstilling.

Når man har købt en hvalp med DDH stamtavle får man mulighed for gratis medlemskab frem til 31.dec.

Det gratis medlemskab aktiveres på www.danske-hundeforening.dk - Forsiden ’Info til nye hvalpekøbere’ og tryk ’meld dig ind her’ knappen og udfyld formularen..

 

Et medlemskab betyder også at man får rabat på udstillingen.
Derudover har DDH givet en gratis udstilling til en hvalp inden den er fyldt 9 mdr. Det vil sige i Baby og hvalpe klassen.

Disse dokumenter ligger i mappen som I fik fra Kennel Whitetown. Disse dokumenter skal også medbringes på udstillingen.

Udstillings dagen
Når man som udstiller møder op på dagen, skal man hente sine papirer på DDH’s "kontor".
Til hver hund, er der en mappe, hvori der er en kritik blanket (bedømmelsen) som dommeren skal have. Der er også et nummerskilt som DU skal have på, når du fremviser hunden.
Man betaler for sin tilmelding på dagen for udstillingen, og ikke forud i banken som man gør i nogen klubber. Man kan betale kontant eller på MobilePay


Selve udstilling skulle vi gerne være klar til at starte Kl. 10.00, inden da bliver der hængt lister op på hver udstillings ring. Du kan her se ca. tider, samt hvilke katalog nr. der er i ringen.
Det er DIT ansvar at være klar når det er din tur. Skal der kaldes mere end 3 gange på en hund/ejer, mister vedkommende retten til at komme i ringen.

I Ringen og bedømmelsen

Når du har din hund i ringen skal du gå ind og give dommer/ringsekretær din mappe, 
Efter anvisning fra dommeren, gå en runde eller to med hunden (mod uret) og hunden skal være på føres venstre side, og derefter skal dommeren så mærke på hunden.

Er det en mindre hund (under 45 cm fuldt udvokset) skal den på "bordet".
De store hunde skal stå på gulvet og fremvises der.
Dommeren skal kunne se og røre ved din hund, både på krop, ben, poter, hale og specielt tænder skal dommeren kunne se.

Imens der skrives, er det en fordel at stå så hunden ses i profil.
Vær opmærksom på hvad din hund laver. Selvom det ikke lige er din hund der skrives om, så vil dommeren se på alle hunde i ringen og kunne bruge dette i bedømmelsen.

Hunden skal stå op, være glad og vise sig frem. En hund der ligger ned, kan man ikke se meget af. Som udstiller, har du også pligt til at sørge for god ringkultur.

God ringkultur er bl.a. at have opmærksomhed på hunden hele tiden. Hunde der tisser eller skider i ringen, kan/vil blive diskvalifiseret.

Lad være med at snakke med sidemanden.  De personer der står udenfor ringen kan du tale med bagefter. Du må IKKE snakke med dommer/ringsekretær medmindre de spørger dig om noget.
Husk at sige tillykke hvis der er en hund der vinder over dig. Det kunne være at det var dig der vandt næste gang.

Det er altid en fordel at øve både tandvisning og berøring på alle dele af kroppen hjemme. Det er en fordel at lade fremmede berøre hunden så den vænner sig til det.

Barn og hund

Efter frokost er der altid Barn og Junior. Når de to konkurrencer er overstået, vil de almindelige bedømmelser fortsætte igen. 

Hvad så efter

Når du har været i ringen kan du på din kritik, se om du skal blive eller du er færdig på dagens udstilling.
Er din hund i Baby - Hvalp - Unghund eller Super unghundeklasserne, skal der på din bedømmelse stå forkortelsen for certifikatet i klassen og du skal have fået det bånd der hører til klassen. Har du det, så skal du og hunden videre til dagens bedste ’BIS’ i denne klasse. Det er typisk sidst på dagen klasserne afgøres.

Hvis ovenstående ikke er helt tydeligt, så spørg gerne en af de andre udstillere. De er altid meget hjælpsomme.

De voksne hunde

Er din hund deltager i en af klasserne fra Åben klasse og ned til Senior - så skal der stå BIR på din kritik samt du skal have modtaget det røde bånd med skriften BIR på. De bånd der uddeles til klassernes vindere SKAL bæres i BIS-runderne, ellers diskvalificeres man.

Fra klassen Senior og Veteran skal der ligeledes være forkortelse for titlen på som præmiering for at man er gået videre. Senior og veteran har deres egen BIS runde.

Den eneste klasse hvor man er videre på 1. præmie er i KASTRAT klassen der højst kan præmieres med 1.pr. Kastrat har også egen BIS runde.
Se ovenover hvordan BIS runder afvikles.
 

Generelt

Praktiske ting på udstillingsdagen: For alle hunde gælder det at vaccinationer skal være i orden for at kunne være på udstillingsområdet. Dvs. at hunden skal vaccineres som 8 uger + 12 uger samt 1 år  og 2 år derefter er det nok med at vaccinere hvert 3. år.

Når du står i ringen er det vigtigt at du har fokus på din hund, lad være med at stå og snakke med folk udenfor ringen. Det er en skønhedskonkurrence, og det gælder om at vise din hund fra den bedste side. Kontakt mellem hund og ejer ser dommeren hele tiden, også når du tror han/hun har fokus på de andre hunde i ringen.. Mange udstillere er ligeglade om hunden sidder ned under bedømmelsen - det er dommeren IKKE..Du må gerne have godbidder med i ringen, men du må IKKE give hunden godbidderne. Skulle din hund gå hen og tisse eller have afføring, vil dommeren kunne lave en KIB på hunden. (kan ikke bedømmes)..
 

Når alle er bedømt, gøres der klar til BEST IN SHOW.
Rækkefølgen af BIS runderne er som oftest således:
 

BIS Baby
BIS Hvalp
BIS Unghund

BIS Super Unghund

Bedste Senior
Bedste Veteran

Bedste Koppel

Bedste Kastrat

Bedste Avl

Bedste Opdræt
 

Samt selve Hoved BISSEN - BEST IN SHOW til allersidst.

 

Skulle der være en fejl du mener er helt forkert, som en bedømmelse, er du velkommen til at indgive en klage. For at denne kan modtages og behandles, skal der dog betales 500 kr. Pengene refunderes såfremt du gives medhold i klagen. 

National udstilling i Herlufmagle 2015

 

Whitetown stillede med to hvalpe fra H-kuldet.

Hybris, til dagligt kaldet Mesh og Harmonia har været til National hundeudstilling i Herlufmagle.

 

Det var første gang for Mesh. Som dog fik en 1. præmie for hanner, men gav sig til at gø, nok for at lege med den anden han i ringen. Og det må man ikke.

 

Harmonia var til sin tredje bedømmelse ved to udstillinger.

Harmonia fik en 1. præmiering for tæver og gik videre til BIS (Bedst i Show), hvor Harmonia fik en fortjent 2.plads efter mere end 5 minutter i ringen. Det kræver stor tolmodighed hos både fører og hund.

 

Nørre Åby - Dobbelt international udstilling

Flaming og Beatitas har begge været på udstilling Nørre Åby d. 9. marts 2013

BIS 3

Flaming deep sky of Whitetown (Freja) bliver BIS 3 i BABY klassen (3-6 mdr) hvor der var 16 forskellige racer alle baby'er. (BIS betyder Bedst i Show)

På udstillingen modtager Flaming certifikater fra den danske og den tyske dommer. Og har nu erhvervet sig titlen BABY Champion

 

 

 

 

Beatitas of Whitetown (mor til Freja) modtager 2 CACIB certifikater på udstillingen og har nu samlet de 3 certifikater for at erhvervet sig titlen INTERNATIONAL Champion

Flaming Unghunde Champion

Flaming Deep Sky of Whitetown tog alt i unghundeklassen ved DDH's Jubilæumsudstillingen den 8. marts 2014 i Frederecia

Flaming vinder både Unghundeklassen for Hvide Schæfere. Men vinder også Bedst i Show (BIS) for alle Unghunde. Hvor mere end 20 andre Unghunde race vindere deltog.

Flaming er ved udstillingen 17 måneder og er nu avls godkendt.

Vi regner med at Flaming skal have et kuld hvalpe til sommeren 2015. Hvor faderen igen bliver en tysk hvid Schæfer.

Herlufmagle

På dobbelt udstillingen i Herlufmagle, hvor mere end 180 hunde deltog, gjorde Whitetown rent bord for hvide schæfere. Alle tre var med i "Bedst i racen" runden.

Bacchatim BIM, Beatitas BIR og Attila SCCBeatitas:
2 certifikater og er nu Dansk Champion 
Bedst i racen (BIR)

Bacchatim:
1 certifikat
Bedst i Modsat (BIM) eller nr 2. efter BIR

Attila:
Skandinavisk Certifikat
er nu i International Elite klasse

 

SiteLock