Avl
Avl
Parringen
Selve parringen
Hvor skal parringen foregå
Der er størst mulighed for en god parring i omgivelser der er kendt af hanhunden, d.v.s. det er oftest bedst at lade parringen foregå ved hanhunden. Der hvor parringen skal foregå, skal der være et skridsikkert underlag, da hanhunden ellers kan have problemer med indføring af penis samt gennemførsel af ejakulationen. Ligeledes bør det foregå i uforstyrrede omgivelser. Parringen indledes ofte med en slags kurmageri. Den kraftigste stimulation af hanhunden sker ved lugten fra den brunstige tæve, og hanhunden vil derfor snuse til, og slikke omkring tævens kønsåbning. Hanhunden er ikke så påvirkelig af syn og lyd som af lugtesansen.
Hvis han og tæve er vant til at gå sammen, og har gået sammen under forbrunsten, kan dette nedsætte seksualdriften hos hanhunden. Præsentationen af en anden tæve for hanhunden kan dog vække interessen for den første tæve igen. En nervøs og usikker hanhund kan være vanskelig at få til at gennemføre en parring, ligesom en hanhund, der er blevet bidt af en tæve, kan blive nervøs og miste modet.
Selve parringen
Hanhunden får erektion i to tempi. Ejakulatet afsættes i 3 fraktioner. Først og fremmest en delvis erektion, hanhunden bestiger tæven, der fører sin hale til side, og penis føres ind i skeden med få stødende bevægelser. Første sædfraktion afsættes mens penis kun er delvis erigeret. Efter indførsel af penis opnås fuld erektion og penis fastlåses i skeden, dels som følge af hanhundens svulmelegeme ved basis af penis, dels som følge af sammentrækninger af skedens muskulatur. Hanhunden bevæger bagkroppen frem og tilbage, mens den tripper på bagbenene. Når disse bevægelser ophører, afsættes anden fraktion af ejakulatet. Efter kort tids forløb løfter hanhunden det således, at de står med bagparterne mod hinanden. I denne stilling kan de forblive i gennemsnit en halv time, mens tredje fraktion af ejakulatet afsættes. Hundene kan stå stille, trippe eller gå omkring (den ene baglæns) mens de hænger sammen. Af og til kan den ene hund få væltet den anden, dette har ingen indflydelse på ejakulationen.
Når hanhundens svulmelegeme afslappes, skilles hundene. Hanhunden vil slikke penis og vil ikke vise seksuel interesse. Efter en kort rekonvalecensperiode opstår interessen igen og parring kan sagtens finde sted igen. Som nævnt afsættes hanhundens sæd i tre fraktioner, hvoraf anden fraktion er den der indeholder mest sæd. Der går ca. 10-20 sek. mellem ejakulation af hver fraktion.
Behøver de at hænge sammen
Tæven kan blive drægtig selv om hundene ikke har hængt sammen, dels da sædfraktionen sagtens kan være afsat alligevel, dels da den første fraktion af ejakulatet, der afsættes meget hurtigt, godt kan indeholde sædceller. Vi har oplevet at få hvalpe 2 gange uden at de hang sammen.
Hvis tæven er for snæver
Tæven kan være så snæver at hanhunden har svært ved at hænge sammen med tæven. Hannen kan ikke få sine “parrings kugler/svulmelegeme” med ind og kan derfor ikke hænge sammen med tæve, da det er dem der fastlåser dem. Man kan her, som vist på billedet holde på hanhunden så han ikke falder ud af tæven og man derved får de 3 fraktioner af hannens sæd med. Man laver en form for inseminering, kan man vel godt kalde det.
Navlebrok
Hvad er navlebrok og er det farligt?
Denne artikel er skrevet som en information og hjælp til andre opdrættere og hvalpekøbere, da det ikke er et problem i vores avl.
Navlebrok forekommer oftest hos hvalpe, ligeligt fordelt blandt han- og tævehunde.
Men har dine hvalpe navlebrok, så tag det roligt, det er meget sjældent noget alvorligt.
Navlen opstår hvor de store blodkar som i fosterlivet forbinder fosteret med moderen og sørger for udvekslingen af nærings- og affaldsstoffer.
I forbindelse med fødslen vil disse blodkar tilbagedannes, og elastisk bindevæv på stedet vil sørge for at lukke hullet i bugvæggen.
Hos nogle dyr sker denne lukning imidlertid ikke, hvorved en navlebrok vil opstå, og fedtvæv fra bughulen eller organer som tarme kan trænge ud gennem hullet. Navlebrok findes i forskellige grader, men det er faktisk sjældent at der skal gøres noget ved det.
Ved de fleste tilfælde kan der mærkes en bule ved navlen. Det er en fedtbule, der ofte kan puttes ind igen og ikke giver problemer. Det er ved navlebrok vigtigt, at brokket observeres nøje idet en indeklemning af brokindholdet, hvor en afsnøring af blodtilførslen bevirker hævelse, farveændring og ømhed, kan finde sted.
I de fleste tilfælde vokser navlebrokken ikke i takt med hunden når den bliver større - det betyder at hullet efterhånden virker mindre.
Derfor skal der meget sjældent laves indgreb før en hvalp er 5 måneder eller mere. Både da der er større risiko ved bedøvelse på yngre hunde, samt at der jo ofte ikke er brug for en operation.
Nogle mener desværre at nogle dyrlæger ikke helt forstået dette, og nogle er meget interesserede i at lave en operation, men det skyldes mere at det er pengepungen end, det objektive der tager beslutningen.
Men igen, det er faktisk sjældent at en operation er nødvendig.
Vi anbefaler, at man tager hvalpen op og lægger den på ryggen og massér på og omkring stedet et par gange eller 3 om dagen, det løser oftest problemet - ingen operation.