D kuld hvalpe 1.uge
Her er en oversigt for den første uge .
Beatitas har idag d. 3. juni 2011 født 7 hvalpe.
Fødslen var overstået på lidt under 3 timer.
Alle hvalpe er sunde og begyndte straks at die hos deres moder.
|
|
Da den første uge altid er mest kritiske, kan vi begynde at slappe lidt af, nu da den er veloverstået
Hvalpene skal, hvis de får mælk nok, se pæreformede ud og med tykke maver. Fordøjelsen foregår, mens de sover, og kan ses ved, at der kommer små trækninger i kroppen.
De nyfødte hvalpe kan hverken se eller høre, øjenlågene er lukket til og ørerne ligeså. Lugtesansen er ikke særligt udviklet, og hvalpen kan ikke med lugtesansen alene finde frem til moderen. Hvalpene kan føle varme og vil søge hen mod moderen og de kan smage.
Mens hvalpene opholder sig i kassen, vil moderen holde dem rene ved at fjerne urin og afføring. Ved at slikke hvalpene holder hun gang i deres fordøjelsen. Det kan forekomme uæstetisk, men er en naturlige instinktiv handling.
Den første uge ser ud til at være gået dejligt roligt, alle hvalpe spiser og tager på i vægt, således at de ser ud til at nå den dobbelte fødselsvægt på 10. dagen. Vi har eksta fokus på den lille lyserøde, som er noget mindre end de andre. Men så længe at vi kan se dens vægt fremgang dag for dag.