Foster udvikling
Ca. 2 døgn efter ægløsningen er æggene modne til at blive befrugtede. Modne æg og sædceller mødes i æggelederen, og her sker befrugtningen.
Når en sædcelle når ægget, trænger den gennem, hvorefter der blokeres for yderligere indtrængen. Delingen kan nu begynde. Omkring 10 dage efter lukkes samtlige befrugtede æg ud i livmoderen og omkring 16. dagen begyndes indlejringen i livmoderslimhinden.
Selv om ægløsning og parring foregår over nogle dage, vil æggenes udviklingsstadium være ens, når de lukkes ud i livmoderen. Små hvalpe i et kuld vil altså ikke være fra en senere parring, men skyldes andre årsager. De befrugtede æg vil fordele sig næsten ligeligt i de to livmoderhorn, også selv om æggene måske kun, eller overvejende, stammer fra den ene æggestok.
21 dage gamle vil fostrene måle 0,75 til 1 cm, og fostre med omgivende væskeblærer 1,2 til 1,8 cm. De ligger på dette tidspunkt fordelt i hornene som perler på en snor. Ved 4 uger vil disse blærer måle fra 2,5 cm til 3,5 cm i diameter.
Uanset race vil fostrene være nogenlunde samme størrelse på dette tidspunkt.
Ved 5 uger vil fostrene udfylde livmoderhornene, så disse er lige tykke, og man vil ikke på dette tidspunkt kunne føle de enkelte fostre. Livmoderen bliver nu tung og begynder at bøjes nedad i bughulen, tæven begynder at "se drægtig ud". Det enkelte foster er omgivet af en indre fosterhinde, der ligger ret tæt omkring fostret og indeholder lidt fostervand, der beskyttet mod stød. Udenpå ligger den yderste fosterhinde, der ligger tæt op ad livmodervæggen og er med til at holde fosteret på plads. Fra overfladen af hinden dannes trævler, der vokser ind i livmodervæggens fordybninger og danner moderkagen, der ses som et tykt bælte rundt om fosteret.
Fosterhindernes funktion er optagelse af næring og udskillelse af affaldsstoffer samt udskiftning af ilt og kuldioxid til fosteret.