Kennel Whitetown

19 år med opdræt af langhåret hvid schæfer

×

Besked

EU e-Privacy Directive

This website uses cookies to manage authentication, navigation, and other functions. By using our website, you agree that we can place these types of cookies on your device.

View Privacy Policy

View e-Privacy Directive Documents

View GDPR Documents

You have declined cookies. This decision can be reversed.

Fra foster til hvalp

Drægtighedens længde er i gennemsnit 63 dage (små 9 uger). Der er dog en variation fra 54 - 72 dage, efter den dag hvor tæven har accepteret parring første gang.

I de følgende afsnit beskrives fosterets udvikling uge for uge.

Livmoder

 

1.-3. uge:

Efter en vellykket parring transporteres de befrugtede æg ind i æggelederen, hvor celledelingen starter. Efter ca. 8 - 12 dage består fosteret af 16 celler, og i den størrelse kommer det ind i livmoderen.

I livmoderen fortsætter celledelingen. Fosteranlægget er i den kommende uge ikke fæstnet til livmodervæggen, men flyder frit omkring. Efter ca. 3 uger, med en variation på mellem 17 - 22 dage,  er fosteranlæggene ligeligt fordelt i de to livmoderhorn og er nu i gang med at vokse fast på livmodervæggen. Fosteranlægget er på dette tidspunkt ca. 1 cm. langt og minder om en lille fisk med udvækster, som senere bliver til for- og bagben.

Der hvor fosteranlægget er vokset fast på livmoderen, dannes moderkagen, som bliver fosterets forbindelse med moderen.  Igennem moderkagen, tilfører tæven de næringsstoffer som fosteret skal bruge i den kommende udvikling. Fosteret forbindes med moderkagen via sin navlestreng.

 

4. uge:

Man kan nu tydeligt skelne for- og bagben. Øreflipperne er synlige som en lille fold og ører og øjne bliver dannet i denne uge.

Fosterhinderne kan i dette stadie føles som bobler på ca. 2,5 cm størrelse. Hvis man med sikkerhed skal kunne fastslå en drægtighed ved at føle på bughulen, kræver det en meget rolig og slank tæve.

Drægtigheden kan på vises ved ultralydsscanning fra dette tidspunkt.

 

 

Scanning 26 dage

5. uge:

I denne uge formes øjenlågene, følehårene på overlæben og følehårene over øjnene anlægges.

Øreflippen vokser, så den næsten dækker over anlægget til øregangen. Fem par dievorter med tilhørende mælkekirtler, samt de ydre kønsorganer begynder deres udvikling.

I løbet af denne uge vil fosterets poter begynde at forme det, der senere bliver til trædepuder og tæer. Omkring dag 33 lukker ganen, så efter denne dato kan ganespalte ikke opstå. I det hele taget er den mest risikofyldte tid, hvor kemikalier og andre stoffer kan skade fosteret, nu overstået. Her begynder også dannelsen af tarmsystemet, som på dette stadium endnu befinder sig i navlestrengen.

Drægtigheden kan nu ikke længere føles, men ultralydsscanning er den mest anvendelige metode fra nu af og indtil fosteret kan påvises med røntgen billeder.

Tæven vil muligvis først nu vise de første tegn på drægtighed ved en ændret adfærd, men bugen har endnu ikke ændret facon.

 

Livmoder26 uge:

Øreflipper og øjenlåg vokser og dækker i slutningen af ugen henholdsvis øregang og øjne.  De ydre kønsorganer begynder at forandre sig i retning af han- og hunkønsorganer.

 

I starten af ugen adskilles tæerne helt, og i slutningen af ugen vil kløerne blive dannet. Følehår begynder at vokse ud af de anlæg, der blev dannet ugen før. Tarmsystemet forlader navlestrengen og befinder sig nu i den endelig placering i bughulen.

 

Hos tæven ses en svag rosafarvning af dievorterne, og afhængig af antallet af hvalpe i livmoderen vil bugen tiltage en lille smule i omfang.

A: 3 ugers drægtighed                
B: 4 uger
C: 5 uger
D: 6 uger

 

7. uge:

I løbet af denne uge vil kropsbehåring vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses.

Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede.

Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen.

Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder.

Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

8. uge:

Fosteret er færdigdannet og kan nu føles, og til tider kan fostrenes hjerteslag høres.

Tæven er nu nærmest besværet af sin vægt og sit omfang og skal i denne periode vænnes til sin fødekasse. Mælkekirtlerne er spændte og fulde af mælk.

 

60 dage9. uge:

Den sidste uge af drægtigheden forbereder tæven sig til fødslen. Hun bliver mere stille og interesserer sig ikke så meget for at lege, og kan være mindre social end normalt.

De sidste 2-3 døgn før fødslen bør man reducere fodermængden med 30-40 %, og i det sidste døgn før selve fødslen vil tæven normalt ikke æde.

Fra ca. 60. dagen kan fosteret overleve uden for livmoderen.

 


Copyright © 2005 af Kennel Vistruphus

 

SiteLock